Hotel Qorqut

Herefter lå bygningerne øde hen i hvad jeg kan regne ud til ca. et år, nemlig fra efterår 1972 og til 1973, hvor en anden driftig herre ved navn Lars Rasmussen kom forbi, og straks så at stalden, som før husede får og høns, selfølgelig skulle være Grønlands første Fjeldhotel.

Han var nu heller ikke en hvem som helst: som barnebarn af den berømte polarfarer Knud Rasmussen, var der, tør jeg godt skrive, en hel del døre som automatisk åbnede sig, og pengetanke ligeledes.

Men han fik dog først sin kone Gitte med på idèen, og sammen fik de Erhvervsstøtte udvalget, Bikuben, og Staten med på projektet, de fik også overtalt onkel Poul til at indskyde nødvendigt startkapital i projektet.

Alle bygninger blev overdraget for 1 kr. fra Staten. Købt som beset.

A/S blev oprettet, og banken stillede kassekredit, Erhvervsstøtte udvalget og Lars`s onkel indskød startkapital og der blev optaget lån for resten.

Og i foråret 1974Gik de i gang.

Da man projekterede var oliepriserne ikke så høje, så man planlagde og gennemførte elvarme på hele hotellet, dog havde man et oliefyr til opvarmning af brugsvand.

Kort efter steg olieprisen, grundet krisen i Europa og krigen i Mellemøsten så det oprindelige budget skred.

Når elværket skulle bruge 150 liter brændstof i døgnet, og kørte uanset hvor mange gæster der var på hotellet, skal det jo gå galt.

Det var nu først efter 4 år at hotellet i 1978 gav en smule overskud, faktisk så meget at Gitte Rasmussen, som nu efter at være blevet skilt fra Lars, kørte hotellet alene som ansat Direktør (ansat af Banken) begyndte at planlægge en udvidelse af hotellet, og en række hytter langs elven.

Disse planer blev dog ikke til noget, da det nye Hjemmestyre skrinlagde alle de kursusophold der var blevet planlagt i den kommende vinter 1979 - 1980